Udskriv denne side

Apeltræf 2019

Apel og frokost i det grønne
 
Lørdag d. 3. august 2019.
Danmark er dejligst, når alt er grønt og solen skinner fra en blå himmel - og netop sådan er dagen, hvor Apel-anerne var blevet sat i stævne den første lørdag i august 2019 i år til det simple, men rigtig hyggelige, koncept: Frokost i det grønne.
 
(Klik på især de billeder der er grupperet to og to for at se dem i større format, samt årets familieportræt).
 
frokost19 06
 
 
Omkring kl.12.30 ruller bilerne ind ved det aftalte mødested. Mange har ikke set hinanden siden sidste Apeltræf, ja nogen måske endda længere siden, men stemningen er straks både varm og familiær, det må være generne. Dem der er med for første gang bliver taget ekstra godt i mod - og bliver hurtigt en del af flokken.
 
ankomst19 01
 
Når alle er ankommet bliver kursen sat mod Beværterhuset, der ligger så fredfyldt i den skønne og grønne Vintersbølle Skov. Den korte spadseretur bruges til livlig samtale om livet siden sidst, ofte er der en del der skal indhentes.
 
ankomst19 02
 
ankomst19_3
 
Når alle er ankommet bliver kursen sat mod Beværterhuset, der ligger så fredfyldt i den skønne og grønne Vintersbølle Skov. Den korte spadseretur bruges til livlig samtale om livet siden sidst, ofte er der en del der skal indhentes.
Et stykke nede ad den gennemgående grusvej drejer vi til højre ad en mindre sti og efter endnu et sving dukker Beværterhuset op i lysningen. Tidligere på formiddagen var fotografen i gang med at svinge kameraet og fik skudt nedenstående billeder.
 
bevaerterhus19 01 bevaerterhus19 02
bevaerterhus19 03 bevaerterhus19 04
bevaerterhus19 05 bevaerterhus19 06
 
Nu indtages huset og ikke mindst borde og bænke udenfor, og her er plads til alle.
 
ankomst4 18
 
ankomst4 18
 
ankomst4 18
 
 
 
Madkurvene pakkes ud - og det lille Beværterhus kan se ud på den gode stemning og lytte til snakken der går. Tankerne går tilbage til den gang Maren Apel drev Beværterhuset - læs mere om Beværterhuset.
 
 
frokost19 01 frokost19 02
frokost19 03 frokost19 04
frokost19 07 frokost19 05
 
 
Efter frokosten er det tid til nyt fra arrangørerne, og Anne-Marie Apel Jacobsen fortæller ivrigt om nyt siden sidst, blandt andet at der er en ny bog med "Fortællinger fra Nyråd" i støbeskeen. Kasper Beck Hemmingsen fortæller kort om nyt på stamtræet, der er foldet ud inde i Beværterhuset. Hvad er er kommet til siden sidst. Han runder også de sidste nyheder inden for nye kontakter med andre slægtsforskere indenfor Apel-grenen. Der er skabt kontakt til John Crump og Claire Halberg fra New Zealand. Siden sidst har vi fået resultat på DNA fra flere af Apel-anerne og især er det interessant at læse om Peter Apels Y-DNA test, da  det er samme y-kromosom som Georg Andreas Apel bragte med fra Mühlberg. Læs Sidste nyt
 
 
info19 04 info19 01
 
Der lyttes intenst og måske især af dem, hvor Apeltræf 2019, er deres første træf.
 
info19 03 info19 02
 
 
info19 05
 
Derpå er det tid for dem der har lyst, til at tage en gåtur i Vintersbølleskoven. Det forudbestemte mål Kong Valdemars Plads, hvor alle samles, dvs. at et par biler støder til med dem, der ikke tager gåturen.
 
apeltur19 06 apeltur19 01
apeltur19 02 apeltur19 03
apeltur19 04 apeltur19 05
 
Endelig når vi frem til Kong Valdemars Plads. Vi gjorde holdt samme sted for 10 år siden ved vores tur rundt i skoven. Dengang var pladsen omgivet af høje træer, hvor Maren Apel pludselig dukkede op fortalte om hendes hus og skoven. Gense det her: Maren Apel på Kong Valdemars Plads.
Nu ser pladsen helt anderledes ud, hvor de fleste træer omkring er fældet. Men Valdemars sten står hvor den altid har stået.
 
valdemarsten19 01
 
valdemarsten19 02 valdemarsten19 03
valdemarsten19 04 valdemarsten19 05
 
Tilbage ved Beværterhuset - Maren Apels gamle hus - er det tid til kaffe/te, saft, Apelkage, Apelsang og ikke mindst årets slægtstale, som Merete (Sus) Warming leverer. Hun fortæller levende om sin mormor Marie Antoinette Apel. Om hendes liv i København og ikke mindst om hendes tilknytning til Bakkebølle, som også har betydet meget for Sus selv.
 
 
apeltale19 04
 
 
Hør en bid af talen her - og læs hele talen her: Slægtstale 2019
 
apeltale19 01 apeltale19 02
apeltale19 03 apeltale19 05
 
 
skov1 18
 
 
Sådan en dag går hurtigt og pludselig er næste programpunkt: Tak for i dag. Vejret havde vist sig fra sin allerbedste side, hvilket gør det noget nemmere at mødes i de naturskønne omgivelser. Årets Apel familiebillede blev tager ved Kong Valdemars Plads - og med det siger vi på gensyn i 2020, lørdag d. 8. august.
 
 
apelfam19 1 1200w
 
 
 

Materiale fra 2019

Billeder 2019 - Ovenstående billeder er taget af Anne-Marie Jacobsen og Kasper Beck Hemmingsen.

Apel-træf 2019 - folder  
- af Anne-Marie Jacobsen og Kasper Beck Hemmingsen
Indhold: Program, Tema: Apel og frokost i det grønne

Apel Slægtstalen 2019 - tale
- af Merete (Sus) Warming

Link til DNA og Slægtsforskning
Dansk Selskab for Genetisk Geneaologi - dsgg.dk
Family Tree DNA - www.familytreedna.com