Beværterhuset
Beværterhuset
Af Anne-Marie Jacobsen
Uddrag af bogen "Fortællinger fra Vintersbølle"
BEVÆRTERHUSET
Beværterhus. Hvor er du blevet fin. Du har fået flotte nye vinduer. Du har fået nyt træværk, nye nagler, dine gamle døre er blevet repareret. Du har fået et rødt tegltag, du var født med strå, men du er blevet helt hvid igen, som da du blev født for lidt mere end 150 år siden. Du kan fortælle mange historier om skovens dyr og planter og om de mennesker, der har boet hos dig. Nu skal du give liv og glæde til mange nye mennesker, mennesker fra vores region, fra hele Danmark og hvem ved, gæster fra hele verden. Tillykke til dig. Sådan lød min tale til Beværterhuset ved genindvielsen den 12. juni 2004.
NAVNET
Huset blev opført sammen med flere andre huse i tiden 1851-1852, som bolig for væverne. Der skete en kraftig befolkningstilvækst i de år, hvor Køng Fabrik flyttede hele sin fabrikation til Vintersbølle Bleg. Køng fabrik blev grundlagt i slutningen af 1700-tallet af storkøbmanden Niels Ryberg på hans gods Øbjerggård i Køng. Udover Øbjerggård ejede Ryberg også et område i Vinters bølle Skov, og her indrettedes fabrikkens blegeri. Huset kom hurtigt til at hedde Maren Apels hus, fordi de første beboere var væver Hans Heinrich Apel og Maren Apel.
Beværterhuset med stråtag i Vintersbølle Skov, 1903.
Maren Apel havde tjent hos provst Becker i Køng i fem år. Hun havde fine fornemmelser, sagde de andre væverkoner. Ja de kaldte hende den fine, lille Maren Apel. Maren lod sig ikke kue. Hun kendte sit værd og skabte i løbet af 1860erne sin skovbeværtning. På sommersøndage kom der mange skovgæster på den store fest- og danseplads, der lå neden for huset. Gæsterne gik så op til Maren og købte kaffe, te og limonade eller bare kogt vand til deres medbragte kaffebønner.Maren døde i 1891, og i perioden efter kender vi ikke beboerne, men efter Køng Fabrik ophørte i 1906, flyttede ledvogter Niels Nielsen ind i huset, og han og hans efterkommere beboede det indtil 1937. I hele den periode var der stadig fest og servering ved skovbeværtningen. Andre navne er Kaffehuset, Traktørstedet eller Tehuset.
I 1937 lejede Ernst Viggo Hansen huset, såvel som jagten i skoven. Huset blev brugt som sommerbolig for familien Hansen, der havde deres hjem i Algade i Vordingborg. Under 2. verdenskrig var Ernst Viggo Hansen aktiv i modstandsbevægelsen. Huset ude i skoven var et udmærket sted, når det vrimlede med tyskere alle andre steder, og våben skulle gemmes efter nedkastninger. Han havde naturligvis nøgle til ledet ved Skovløberhuset, der var den officielle indgang til Vinters bølle Skov. Ernst Viggo Hansens opgave under krigen var at opsamle våben efter nedkastningerne, ikke blot i Vintersbølle Skov, men også i de andre sydsjællandske skove. Han havde gennem sine mange bekendtskaber i de øvrige sydsjællandske skove nøgler til mange led.
Beværterhuset sommeren 1999 før restaureringen.
Jagthytten i Vintersbølle var på grund af sin beliggenhed med langt til naboerne ideel som centrum for operationernes ledelse. Når det brændte på, var der mange udgange - en af dem var vejen fra Blegen i gennem skoven, ud på markvejen over Knud Apels marker og videre direkte til Lergravvej. Og så gik det over stok og sten.De få naboer rundt om skoven vidste naturligvis, at når der var lys i skoven, var der unævnelige aktiviteter i gang.I starten af 1950erne kunne der tjenes meget mere på jagten ved at leje den ud til konsortier fra for eksempel Københavnsområdet end ved udlejning til lokale. Det blev den løsning, Petersgård Gods, der er ejer af skoven, valgte i perioden frem til 1980erne.
Lokalbefolkningen havde i slutningen af 1980erne et stort ønske om at kunne benytte Vintersbølle Skov - også i jagtsæsonen. Derfor lejede Vordingborg Kommune Vintersbølle Skov og dermed også jagthytten. De lokale børnehaver havde stor glæde af Skovhytten, som den nu blev kaldt.Men vedligeholdelse var der ingen af, og "hytten" forfaldt mere og mere indtil den dag i juni 1999, hvor to af ydervæggene nærmest var væk efter hærværk.
KØNG FABRIK OG BLEGEN
Blegeriet til Køng Fabrik blev opført i 1795, og den første blegemester, Charles Burd, kom fra Skotland, men senere uddannede fabrikken de lokale folk i blegeriet.Om Blegen skrev digteren M.A. Goldschmidt et lille digt, der fortæller meget malende om stedet:
Blegeriet til Køng Fabrik blev opført i 1795, og den første blegemester, Charles Burd, kom fra Skotland, men senere uddannede fabrikken de lokale folk i blegeriet.Om Blegen skrev digteren M.A. Goldschmidt et lille digt, der fortæller meget malende om stedet:
Køng Fabrik var kongelig hofleverandør. Her ses en kopi af kongedugen fra 1950erne - den var 14 meter lang.
Har De ikke nok hørt om Vintersbølle Blegeri?
Hvor skulle man også hellere blege?
Thi ingensteds skinner solen så ren og klar,
ingensteds vifter vinden så frisk
over bøgeskov og en lille grøn slette,
og ingensteds strømmer åløb så dejligt,
så gennemsigtigt som her
mellem de bratte, bøgebevoksede brinker.
Hvor skulle man også hellere blege?
Thi ingensteds skinner solen så ren og klar,
ingensteds vifter vinden så frisk
over bøgeskov og en lille grøn slette,
og ingensteds strømmer åløb så dejligt,
så gennemsigtigt som her
mellem de bratte, bøgebevoksede brinker.
Vævemønster fra Peter Apels vævebog.
I Køng lå en linnedfabrik med en afeling til blegning af lærred i Vintersbølle Skov, og som solgte sine varer i København. Fabrikken havde tradition for at importere vævere fra andre lande, herunder Tyskland.
En af dem var Georg Andreas Apel. Hans to sønner,]ohan Peter Apel og Hans Heinrich Apel, kom i væverlære på Køng Fabrik. I København arbejdede fuldmægtig Peter Sandberg med udsalg og lager, der lå i Børsbygningen. Peter Sandberg døde af skudsår under Københavns bombardement. Den frugtsommelige enke flyttede tilbage til Køng, hvor hendes far bestyrede Køng Fabrik. Her voksede hendes søn P.F. Sandberg op. Han kom samtidig med Apelbrødrene i lære på Køng Fabrik.I 1851 flyttede fabrikken hele produktionen samt væverfamilierne til Vintersbølle, så fabrikken nu lå samlet. Fabrikken var på grund af de flotte mønstre leverandører til kongehuset. De såkaldte kongeduge er mest kendte i vore dage.Med tiden overtog P.F. Sandberg driften af fabrikken. Sandberg var meget afholdt af fabrikkens ansatte. Der stod stor respekt om ham som person. Hans ord stod så fast som Gåsetårnet, sagde væverne.Da han blev ældre og ikke længere kunne stå for driften, måtte fabrikken sælges i 1872. P.F. Sandbergs søn, CF. Sandberg blev den daglige leder. Han var meget dygtig til at tegne og udviklede nye mønstre til fabrikken. 1872 blev måske Køng Fabriks allerstørste år. Fabrikken vandt dette år guldmedalje ved den nordiske Industri, Landbrugs- og Kunstudstilling for sine duge af meget høj kvalitet. Igen i 1888 blev det til en medalje af sølv, men det var også på det tidspunkt, at det gamle væverhåndværk blev overtaget af maskiner. Der blev længere og længere imellem de store ordrer, og i 1906 sluttede fabrikseventyret på Vintersbølle Bleg. I årene efter forfaldt bygningerne og materiale fra dem blev efterhånden brugt i andre byggerier, men den grønne eng er der stadig. I dag græsser fårene på engen om sommeren, og fra bakketoppen kan den smukke udsigt til Storstrømsbroen, Masnedø, Oringe og Gåsetårnet, nydes.
Beværterhuset under restaureringen.
Udtalelsen, "Man kan jo ikke lade sådan et hus ligge", gav anledning til nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af museumsinspektør ved Sydsjællands Museum og tovholder Marie Bach, arkitekterne Arp & Nielsen, Vordingborg kommunes vej- og parkafdeling, Storstrøms Amt og Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd, som koordinerede arbejdet i forbindelse med restaurering afBeværterhuset. Arbejdsgruppen udgjorde et netværk af forskellig faglighed, der i sin sammensætning var eksemplarisk for løsning af opgaven i fællesskab. Arbejdsgruppen har været central i hele forløbet. Det var fra starten klart, at der var tale om et historisk hus fra den tidlige industrihistories tid, og dermed var det første formål givet: - At fortælle historien om blegeriet i Vintersbølle, Køng Fabrik og den historiske møllevirksomhed.
Det kuperede område, der er rigt på kulturspor og varieret flora og fauna, gør Beværterhuset til en ramme om alsidige formidlingsaktiviteter i skoven.Derfor blev det andet formål: - At fortælle historien om gravhøjene, historien
om Vildtbanen, om den blå anemone og alle
de andre spændende planter og dyr i skoven. Et istandsat hus kunne tage imod børn fra kommunens og amtets skoler, børnehaver,
om Vildtbanen, om den blå anemone og alle
de andre spændende planter og dyr i skoven. Et istandsat hus kunne tage imod børn fra kommunens og amtets skoler, børnehaver,
studerende fra seminariet, arrangementer for lokalbefolkningen og andre med interesse i de historiske og naturmæssige værdier. Derved opstod det tredje formål: - At skabe en base for formidling af natur- og
kulturhistorie i Vordingborg kommune. Som samlende navn for husets aktiviteter og funktioner besluttede gruppen at give huset navnet Beværterhuset.
kulturhistorie i Vordingborg kommune. Som samlende navn for husets aktiviteter og funktioner besluttede gruppen at give huset navnet Beværterhuset.
BEVÆRTERHUSET I DAG
Beværterhuset er i dag et lille natur- og kulturcenter, der formidler Køng Fabriks historie og skovens liv. Det sker, når børnehavebørn og skoleelever arbejder ved huset.I dag har ca 15 institutioner nøgle til huset, der er indrettet med udstyr til at betragte, undersøge og identificere alle vandløbets dyr og skovens planter. Der er fiskenet, kikkerter og luppe. Så selv en ubetydelig loppe kan studeres. Det udendørs klasseværelse i funktion. Som et indslag i historieformidlingen har Køngs hørværksted arbejdet sammen med en gruppe elever og lærere fra Vinters bølle Skole om hørbearbejdning og spindeskole, hvor der var undervisning i dansk, regning og katekismus.
Beværterhuset er i dag et lille natur- og kulturcenter, der formidler Køng Fabriks historie og skovens liv. Det sker, når børnehavebørn og skoleelever arbejder ved huset.I dag har ca 15 institutioner nøgle til huset, der er indrettet med udstyr til at betragte, undersøge og identificere alle vandløbets dyr og skovens planter. Der er fiskenet, kikkerter og luppe. Så selv en ubetydelig loppe kan studeres. Det udendørs klasseværelse i funktion. Som et indslag i historieformidlingen har Køngs hørværksted arbejdet sammen med en gruppe elever og lærere fra Vinters bølle Skole om hørbearbejdning og spindeskole, hvor der var undervisning i dansk, regning og katekismus.
Indvielse af Beværterhuset, den 12. juni 2004 - hørlinned lagt ud til blegning.
Samarbejdet omkring fabrikshistorien og den tidlige industrihistorie formidles i huset ved ophængte plancher, som er udarbejdet af Sydsjællands Museum. På søndage summer stedet igen afliv, når Lokalhistorisk Forenings Beværterhusgruppe har dækket op til kaffebord.
Mange mennesker mødes netop der midt i Vintersbølle Skov. Man har søgt hen til barndommens land, og så møder man gamle skolekammerater, man ikke har set i 40-50 år. Pinsemorgen eller rettere formiddag er starten på sommeren, og som for hundrede år siden er der igen liv ved Beværterhuset.
Beværterhuset danner også rammen om sommerens afslutning med Løvfalds åbent, hvor Kong Valdemar har været på besøg og fortalt historier fra sit liv. Vinteren åbnes med julemarked i november, hvor julens dekorationer af skovens materialer er midtpunktet. Huset er endog ramme om "sneåbent" i vinterferien - også selvom vintrene ikke giver sne!
BEVÆRTERHUSETS FREMTID
Efter ibrugtagning af Beværterhuset fortsatte arbejdsgruppen som en styregruppe, der varetager de koordinerende, udviklende og vedligeholdende opgaver. Til den daglige vedligeholdelse har foreningen en arbejdsgruppe, der flittigt holder vægge, tag og udendørsområder i præsentabel og funktionel stand. Der opstår til stadighed nye ønsker og ideer til anvendelse af huset, der nu har fået sit eget liv. Det er derfor vigtigt, at trådene samles, og formålet med huset stadig holdes i fokus.
Efter ibrugtagning af Beværterhuset fortsatte arbejdsgruppen som en styregruppe, der varetager de koordinerende, udviklende og vedligeholdende opgaver. Til den daglige vedligeholdelse har foreningen en arbejdsgruppe, der flittigt holder vægge, tag og udendørsområder i præsentabel og funktionel stand. Der opstår til stadighed nye ønsker og ideer til anvendelse af huset, der nu har fået sit eget liv. Det er derfor vigtigt, at trådene samles, og formålet med huset stadig holdes i fokus.
Med tilladelse af forfatter.
Copyright - Anne-Marie Jacobsen
---
Ovenstående er uddrag af bogen: Fortællinger fra Vintersbølle. Udgivet af Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd i samarbejde med forlaget Museerne.dk
Bogen er udgivet i forbindelse med 10 års fødsesldagen for Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd og omhandler blandt også kapitlerne: Vintersbølle, Spor i landskabet - Købstad eller landsby - Nyråd Stationsby - Fra Kalvahavebane til Bakkebøllesti - Nyråd Andelsmejeri - Sommerpensionatet Søeholm - Børnesanatoriet m.m.