Under temaet "Vordingborg set med Apeløjne" samledes endnu engang efterkommere af Georg Andreas Apel.
Således startede det 5. Apel-træf foran Gåsetårnet i Vordingborg lørdag d. 7. august 2010.

Dagen skulle, som temaet afslører, handle om en del af de Apel-aner, der har haft særlig tilknytning til Vordingborg. Anne-Marie bød velkommen og indledte med at fortælle tankerne bag dagens begivenheder. Særligt i år skulle det handle om Bolette Apel (1813-1901).

Vi følte allerede det historiske vingesus ved netop at befinde sig nedenfor Gåsetårnet. Tårnet lå der jo også dengang Bolette Apel levede i og omkring Vordingborg.

Så blev der blæst afgang til en vandring rundt omkring på slotsruinen. Som billedet tydeligt viser var verjet endnu engang med os og Dannebrogs røde farve stod smukt mod den næsten blå himmel.

Første holdt på vandringen blev gjort ved starten af Strandgade, hvor Bolette boede et par steder og i sine mange sidste år hos sønnen Jørgen Olsen og svigerdatteren Ane Marie Pedersdatter. Den efterhånden aldrende Bolette dør i 1901 og bliver begravet ved Vordingborg kirke. Sønnen Jørgen dør i 1908, men svigerdatteren bliver boende i Strandgade helt til hendes død i 1939.

I nærmest vandrende kortege fortsatte forsamlingen nedenom voldgraven, som snart atter skal fyldes med vand. Som en del af deltagerne stadig kunne huske var der forneden et trinbrædt til den lokale jernbane.

På vej tilbage til toppen af slotsruinen gik der konkurrence i opstigning, hvor de mest raske valgte den trappeløse vej, hvor længden af ben dog må siges gjorde udfaldet.

Kunstnerisk så det ud med ruinens flotte røde mur i baggrunden og slangen af Apel-aner der snor sig op.

Men med høje og skæve trin var det svær at nyde udsigten og klogest at kigge ned.

Så meget mere kunne man nyde udsigten ud over vand og land, da alle igen var oppe.

Som de foregående år var der også i 2010 nye ansigter dukket op til Apel-træf, og det er glædeligt, at der hele tiden er nysgerrige der har lyst til at være med. Der går da heller ikke lang tid før isen er brudt og snakken går på kryds og tværs.

En tur i Gåsetårnet blev det også til for en hel del. Derfra havde man f.eks. udsigt til Vordingborg kirke, hvor rigtig mange Apel-folk er døbt, konfirmeret, gift og begravet.

Herefter var der afgang mod Beværterhuset, hvor Anni Rasmussen endnu engang var trukket i forklædet og med hjælpere arrangeret både kaffe og kage. Vi blev bænket i det gode vejr.

Kage og kaffe blev indtaget og selvfølgelig blev Apel-sangen afsunget med skovens fugle som akkompagnement.

Ved alle bordene blev der opdateret på årets begivenheder rundt omkring i de små familier.

"Hvordan var det nu det var?" "Jo, ser du..." Der blev gravet godt og grundigt i hukommelsen.

Herefter blev det tid til den nærmest obligatoriske tur rundt i skoven. Dette år fandt en lille skare Blegen, hvor Anne-Marie villigt fortalte den spændende historie.

Andre valgte at sætte kurs mod Dehnshytten for at slappe lidt af inden den festlige middag med grill og alverdens tilbehør.

Man kunne jo også lige nå at blive opdateret på lidt flere af dem man er i familie med.

Aldrig tidligere til et Apel-træf har der været så mange børn med som i 2010, og det gav et helt særligt liv og fornyet energi til hele selskabet. Plænen foran Dehnshytten blev brugt til ivrig leg.

Som altid lå det store slægtstræ til beskuelse og udforskning indendøre.

Endelig nærmede det sig spisetid og grillene havde opnået en god varme og straks flokkedes folk omkring dem med deres medbragte kød.

Der stod de så, de rare Apel-folk - "i røg og damp"!

Der var slet ingen sure miner, da alle havde fået mad på tallerkenen - og der var rigeligt.

For andet år i træk blev det så tid til Slægtstalen, som af sidste års taler, Carsten Warming, var givet pænt men insisterende videre til Marianne Halliley. I sommernattens skær, bandt hun os sammen med alle vores forskelligheder, ved at tage udgangspunkt i det skabende og det at være god til noget. Mindsandten hvor hun var en god taler.

Læs: Apel Slægtstalen 2010.

Et andet helt særligt øjeblik var da Merete Metzlaff læste et digt op, der var skrevet af hendes morfar, Valdemar Georg Andreas Apel (1860-1945), der var barnebarn af Georg Andreas Apel, der kom hertil fra Tyskland.

Da mørket begyndte at sænke sig kom der gang i den indendøres underholdning. Kortene blev fundet frem og ikke mindst papir og de mange farvelader.

Endnu et træf nærmede sig sin afslutning. Der blev hilst af og ikke mindst sagt på gensyn, inden folk drog afsted. Igen i år havde ca. 10 stykker valgt at overnatte og tage den sidste rengøring næste morgen.

Et vellykket Apel-træf 2010 blev overstået. Igen havde nye aner fundet vej til træffet. Et træf, der ikke havde kunne lade sig gøre, hvis det ikke var for årets frivillige, der i år talte: Familierne Hemmingsen, Lylloff, Rasmussen og Jacobsen for at stå for maden og stedet, klargøring og rengøring. Anni og Knud Erik Rasmussen for arrangementet ved Beværterhuset. Samt Marianne Halliley for Apel Slægtstalen 2010.

På gensyn næste år til alle nye såvel som gengangere - 2011.

Materiale fra 2010

Billeder 2010 - Ovenstående billeder er taget af Lillian Emma Apel Hansen, Camilla Metslaff og Kasper Beck Hemmingsen.

Apel-træf 2010 - folder
- af Anne-Marie Jacobsen.
Indhold: Program, Tema: Vordingborg set med Apeløjne, Bolette Apel 1813-1901, Information og Litteratur.

Apel Slægtstalen 2010 - tale
- af Marianne Halliley.