I 2009 fandt Apel-træf sted lørdag d. 8. august under temaet: Vintersbølleskoven - En tur i Apel land.
Apel-anerne blev sat i stævne ved Dehnshytten, der ligger i udkanten af skoven.

Hytten skulle senere på dagen være samlingsted, når middagen skulle indenbords og stamtræ og billedeudstilling studeres. Derfor mødte dette års mad-team tidligt ind for at gøre hytten klar. Først skulle de desperate sensommerhvepse have en tur.

Derefter blev der ommøbleret, stamtræet rullet ud og bordene dækket og maden forberedt. Hytten var nu klar til at modtage gæster, der snart strømmede til ad den snoede grusvej. Mobiltelefonerne hos arrangørerne var tændte, således at hjælp til vildfarne gæster kunne gives, samt at kontakten til de udsendte i Beværterhuset kunne holdes, så der var tjek på at alt var klart.

Klokken 14.30 var der afgang fra Dehnshytten med retning mod Beværterhuset inde i Vintersbølleskoven. Der ville de resterende apel-aner støde til.
Vejret viste sig fra sin venlige side og skoven fra sin allerbedste. For flere af deltagerne var det deres første Apel-træf, men det varede ikke længe før snakken gik på kryds og tværs og gåturen til Beværterhuset var omme før den næsten var begyndt.

Vel fremme ved Beværterhuset blev vi smilende modtaget af Anni Rasmussen, der traditionen tro havde trukket i forklæde og sammen med sine hjælpere havde brygget kaffe og gjort klar, så vi kunnen bænkes udendørs. Anne Marie Jacobsen tog ordet og bød velkommen til nye såvel som til gamle deltagere.

Det var ikke bare kaffen, der var klar! I år var kagen ikke bare en kage, men den var blevet forvandlet til en ægte Apel-kage.

I år havde hele ni nye apel-aner fundet vej til Apel-træf. Nogen havde hørt om os via mund til mund metoden, og andre havde tilfældigt fundet vores hjemmeside og derved knyttet kontakt. Det er både hyggeligt og interessant, når de yngre generationer kan få beskrevet f.eks. deres oldeforældre fra en ny vinkel, fordi det viser sig, at de ældre tidligere har tilbragt tid med dem privat, til fester eller i anden sammenhæng. Helt særligt er blikket i de ældres øjne, når de finder ud af hvem de yngre deltagere er oldebørn af. Så kan man ligefrem se de mange minder der vælter frem i deres erindring.

Der blev livligt fortalt, når først slægtsrelationerne var blevet sat på plads. Selvom det måske er først gang man møder hinanden, betyder de relationer man har til en fælles person, at snakken folder sig ud omkring bordene.

Traditionen tro blev Apelsangen sunget (se programmet), og billedet, som I kan se, emmer af både historie og idyl. Det inspirerer nemt til et lille digt.

Efter kaffen blev det tid til at begive sig ud i Apel land. Efter at Apel slægten flyttede fra Køng i forbindelse med flytningen af Køng Fabriks produktion, boede de i og omkring Vintersbølleskoven, hvor de havde deres daglige gang i de smukke omgivelser. Så selvom der ikke var mange penge at gøre med, og selvom der blev arbejdet fra morgen til aften må de have nydt skoven, vandløbene og fuglesangen. Turen gik gennem skoven og neden om Blegen, og der blev vandret både til lands og til vands.

Slægtsrelationer, database og hjemmeside blev vendt og debatteret, mens fødderne køles.

Som nævnt havde flere fundet vej til Apel-træf for første gang. I år havde hele 5 apel-aner fundet vej via hjemmesiden, hvilket er en spændende udvikling af fremtidige muligheder. Derfor oversættes beskrivelse af Apel-træf også til engelsk i håbet om, at anerne på New Zealand læser med og evt. vil besøge et Apel-træf i fremtiden.
Blegen ligger og venter på os år efter år - her ses den fra i år nede fra vandet.

Videre fra Blegen bevægede alle sig op i skoven igen. Ved Kong Valdemars Plads tog vi et lille hvil. Pludselig kom en kone iklædt noget mærkeligt gammelt tøj gående inde fra skoven og stillede sig i midten af forsamlingen.

Dér i skovens eventyrlige spil med lyset mellem grene og blade stod Maren Apel foran os. Hentet fra en svunden tid, foranlediget af slægtens besøg i Apel land.

Hun begyndte: "Jeg tænkte, at jeg hellere måtte komme forbi og fortælle jer lidt. Nu har I været i Beværterhuset - ja sådan kalder de det. Det er underligt. Mit hus - jeg kan huske, at alle sagde: "Det er Maren Apels hus"..."

"...På Sjølunds fagre sletter...Kong Valdemar - han har givet navn til dette sted. Kong Valdemars Plads har vi altid kaldt det - se her dette hul er trådt af Kong Valdemars hest, og hans pisk har slået den rille i stenen. Han jagtede her i skoven mange hundrede år før blegeriget blev bygget..."

"...Festpladsen - ved lille Maren Apels hus - skovbeværtningen hed den. Om søndagen kom der mange mennesker fra Vordingborg, Bakkebølle, Ørslev og Nyråd. De flotte høje bøgetræer - de er væk nu, men dengang solgte jeg vand på maskine, sodavand og limonade. Her var der musik, og vi sang de danske sange..."

Hele forsamlingen lyttede intenst til historierne, der er knyttet til Vintersbølleskoven.

Turen i Apel land endte ved Dehnshytten, hvor mad-teamet straks gik i gang med de resterende forberedelser til middagen og andre kastede sig ud i Stjerneløb under ledelse af Birgitte Apel Jacobsen. Der blev gået til den med stor ildhu og seriøsitet og mange af dagens oplevelser og emner blev repeteret undervejs.

Inde i hytten var det store slægtstræ rullet ud, klar til at redde trådende ud.

Der spørges og der forklares til store og små.

Der studeres på nært hold, og der sættes kryds, når man har fundet sig selv.

Da middagen var klar og fandt alle sig en plads ved bordene, hvor stemningen fortsatte i højt humør.

Menuen i år lød på kartoffelsalat, linsesalat, bland-selv-salat og hjemmebagt brød.

Samt slagterens hamburgerryg, hjemmelavede almindelige frikadeller, græske frikadeller og lammefrikadeller.

Man bliver sulten af en tur i Apel land, så der blev gået til den i Dehnshytten, men mad var der nok af, og i mens kunne man nyde udsigten til vandet og samtalen.

En ny tradition skulle se dagens lys ved dette års Apel-træf. "Apel Slægtstalen". I 2008 bragte Carsten Warming ideen op om en årlig slægtstale, og hvem andre end netop han kunne give den tradition den bedste begyndelse. Læs:Apel Slægtstalen 2009.

En god og begivenhedsrig dag nærmede sig sin afslutning, og folk begyndte at vende snuden hjemad. Men endnu en nytænkning havde fundet vej til Apel-træf 2009. Dette år var det nemlig muligt at overnatte i Dehnshytten til næste dag, hvilket 11 personer benyttede sig af. Spredt rundt omkring i senge og på madrasser faldt der ro over hytten . Næste morgen vågnede folk i sit eget tempo og måtte ud og nyde det fine vejr og den skønne udsigt.

Først en enkelt, men snart kom der flere til.

Inden huset skulle forlades satte rengøringsteamet ind. Salen blev fejet.

Køkkenet ryddet

Og opvasken blev taget i det fri på afslappende vis.

Et fint Apel-træf 2009 var overstået. Nye aner havde fundet vej til træffet og nye traditioner opstået. Et træf, der ikke havde kunne lade sig gøre, hvis det ikke var for årets frivillige, der i år talte: Familierne Hemmingsen og Jacobsen for at stå for maden og stedet, klargøring og rengøring. Anni og Knud Erik Rasmussen for arrangementet ved Beværterhuset. Samt Carsten Warming for Apel Slægtstalen 2009.

På gensyn næste år til alle nye såvel som gengangere - 2010.

Materiale fra 2009

Billeder 2009 - Ovenstående billeder er taget af Lillian Emma Apel Hansen og Kasper Beck Hemmingsen.

Apel-træf 2009 - folder
- af Anne-Marie Jacobsen.
Indhold: Program, Tema: En tur i Apel land, Uddrag af "Fra Barndommens land" af P.F. Sandberg, Apel sangen 2006, Information og Litteratur.

Apel Slægtstalen 2009 - tale
- af Carsten Warming.