Skip to main content

Apeltræf 2014

Apel udstilling. 26. juli 2014 satte vi hinanden stævne på Kulsbjerg skole, Nyråd. Den der tidligere hed Vintersbølle skole. Årets tema var en udstilling af Apel relaterede genstande, og der blev slæbt en masse udstillingsborde frem samt staffelier. Der var malerier, fotografier, avisudklip, sølvtøj, broderede duge, porcelæn og gamle breve samt mange andre sager. (Tryk på billederne for at se dem i større formater).

 

udstilling6 14

Sagerne blev flittigt studeret mens tiden fløje af sted. Breve læst, mønsterbøger beundret. På skolens store lærred blev den internetbaserede Apel slægtsdatabase projekteret op, så nysgerrige kunne se den mere moderne måde at kigge slægtstræ på. 

udstilling3 14

Men det traditionelle slægtstræ på papir blev skam også rullet ud og fylder efterhånden 42 A4 ark sat sammen.

slaegtstrae 14

Det var helt frit, hvad de fremmødte valgte at tage med, men at dømme ud fra mange af de medbragte sager løber der en håndværksmæssig kreativ åre i Apelslægten.

udstilling5 14 
udstilling1 14 udstilling4 14

 Snart blev det frokosttid og borde samt bænke i skolens gård blev benyttet flittigt. Madpakker blev foldet ud og de kølige drikkevarer åbnet.

frokost1 14

Vejret var igen med os, det var hvepsene også - men stemningen var bare i orden.

frokost2 14

Efter frokost guidede Anne-Marie, dem der havde lyst, en tur i gennem Vintersbølle skov for at se de nyeste tiltag.

skovtur1 14

skovtur2 14

skovtur3 14

Turen endte, nærmest i kortege, ved Beværterhuset.

tur1 14

Som en anden Apel-slange bugtede kortegen sig op ad bakken til Beværterhuset, hvor kaffe og kage stod klar.

tur2 14

 

tur3 14

tur4 14

Endnu en gang blev slægten bænket i strålende sol ved det lille Beværterhus. 

bevaerter1 14

Apelkagen stod klar, dette år i en noget smuldrende udgave af drømmekage hvor kokossen på toppen var udskiftet med en kende tørre havregryn.

apelkage 14

Det blev tid til årets slægtstale - og minsandten om ikke opgaven var havnet hos selveste Anne-Marie Jacobsen.

bevaerter3 14

Hendes tale faldt i to dele. Den første del om hvordan hun med barneøjne oplevede stemningen og glæden i hendes barndomshjem "Kidhavegården" ved at få besøg af slægten.

bevaerter4 14

Den anden del var et tilbageblik og opsamling på de sidste 5 Apel slægtstaler - der på forskellig vis viste initiativ, kreativitet, mangfoldighed og absolut ingen standarder for, hvordan en slægtstale skal være eller indeholde. Og alle lyttede koncentreret til Anne-Maries levende måde at folde sin historie ud på.

bevaerter5 14

Herefter skulle Apelsangen synges, og Bo Apel Hemmingsen havde pudset tværfløjten, der gav genlyd i hele skoven, da han akkompagnerede til sangen.

floejte 14

Atter blev det et vellyket Apeltræf takket været alle fremmødte - hvor både Vintersbølle Skov og Blegen atter fik besøg af efterkommere til de Apel folk, der har boet og virket i området.

skov1 14  blegen1 14 

 

 

Der skal lyde stor tak til dem der hjalp med stort og småt i forbindelse med Apeltræf 2014. En særlig tak til jer der stod for arrangementet ved Beværterhuset og til Anne-Marie Jacobsen for Apel Slægtstalen 2014.

På gensyn næste år til alle nye såvel som gengangere - 2015.

Materiale fra 2014

Billeder 2014 - Ovenstående billeder er taget af Anne-Lise Apel Rasmussen, Lillian Apel Hansen og Kasper Beck Hemmingsen.

Apel-træf 2014 - folder
- af Anne-Marie Jacobsen.
Indhold: Program, Tema: Apel relaterede ting – en udstilling

Apel Slægtstalen 2014 - tale
- af Anne-Marie Jacobsen.